Varde midtby i historisk udviklingsprojekt 

Varde griber nu historisk chance. Middelalderbyens midtby skal nytænkes og omformes - politikerne er i fuld gang med at planlægge udviklingen frem til 2020, og borgerne skal involveres

Vardes Middelalderlige midtby vil i de kommende år forandres ganske drastisk. En række centralt beliggende grunde i bymidten er ledige eller bliver det i nær fremtid. En mulighed som borgmester Gylling Haahr ser som en historisk chance for at skabe en sammenhængende, velplanlagt ny bymidte med en struktur der rækker mange år frem i tiden.

- Vi står med en historisk mulighed. Aldrig har så mange pletter i en dansk middelalderby været ledige eller står lige foran at blive det. Det er en enestående chance for at forme vores midtby på en helt ny måde - en chance vi netop nu er i fuld gang med at gribe med begge hænder, fortæller Vardes borgmester Gylling Haahr.

Borgerne inddrages - ideer og bidrag efterlyses

Grunden med Vardes gamle handelsskole bliver ledig i nær fremtid, og Sct. Jacobi-området, stålværksgrunden, Shell-grunden, områderne langs Varde Å og Varde Sommerland er alle centrale områder for den igangværende planlægning af forandringerne. En af de store opgaver for den nedsatte styregruppe bliver at have nærkontakt med såvel borgerne som en lang række organisationer med speciel interesse i områdets fremtid. Borgere, handelsstandsforening, Varde Erhvervs- og Turistråd, Bevaringsforeningen, lodsejerne, grundejerne, udviklingsråd og Naturfredningsforening er blot nogle af de instanser, der skal inddrages og høres.

Du kan på denne side se en præsentation som kan inspirere dig til nye ideer for Varde Midtby. Præsentation er blevet brugt i arbejdet med "Varde på Spi".

DELTAG I PROJEKTET HER - UDFYLD FORMULAREN OG INDSEND IDEER OG BIDRAG 

 

 

Ideerne vil blive brugt til inspiration. Du kan dog ikke forvente, at vi besvarer mails sendt til denne adresse.


 




Varde Kommune | Bytoften 2 | 6800 Varde | CVR-nr. 2918 9811 | Tlf. 7994 6800 | vardekommune@varde.dk
Printet fra www.vardekom.dk
Findes på denne sti: /content/dk/demokrati_og_politik/varde_midtby_i_udvikling_mod_2020
Webmaster for denne side: Helle Dioni Munksgaard, hedm@varde.dk. Senest opdateret den 12. februar 2009 af Judith Parus.